Både Fulham fra Premier League og AC Milan fra Serie A har ifølge de tyske medier forsøgt at hente El Mala, men spillerens bagland har afvist begge klubber. El Mala har gjort det klart, at hans fokus udelukkende er på et skifte til Dortmund, og han meldes enig med klubben om de personlige vilkår for en kontrakt, der kan løbe frem til 2031.
Selvom de personlige betingelser er på plads, er der endnu ikke opnået enighed mellem Dortmund og Köln om selve transfersummen. Dortmund forbereder ifølge Bild et nyt bud, der samlet kan løbe op i omkring 410 millioner kroner inklusive bonusser. Det forventes, at Köln vil acceptere dette beløb, men handlen er endnu ikke endelig på plads.




















