Vinícius Júnior har kontrakt med Real Madrid frem til juni 2027, men forhandlingerne om en ny aftale er gået i hårdknude. Ifølge Marca og ESPN har klubben gjort det klart, at de ikke vil bryde deres interne lønhierarki, selv for en af holdets største profiler. Det nuværende tilbud er en opjustering fra tidligere, men stadig langt fra Vinícius’ krav, som inkluderer både fast løn og bonusser.
Real Madrids chefscout Juni Calafat har ledet forhandlingerne, men meldingen fra klubbens ledelse er, at det nuværende tilbud er det maksimale, de vil give. Hvis der ikke opnås enighed ved onsdagens planlagte møde, kan klubben ifølge Football España blive tvunget til at overveje et salg allerede denne sommer. Arsenal nævnes som en mulig destination, hvis Real Madrid vælger at sælge for at sikre en transferindtægt, før Vinícius kan forhandle frit med udenlandske klubber fra januar.



















