Efter to sæsoner i Marseille forventes Greenwood dog fortsat at forlade klubben i det igangværende transfervindue. Ifølge La Provence har han allerede afleveret nøglerne til sin bolig i Aix, hvilket peger på et nært forestående klubskifte. Marseille vurderer ifølge de franske medier angriberen til €50 millioner, svarende til cirka 373 millioner danske kroner.
Fenerbahce fra Tyrkiet nævnes som en af de mest seriøse bejlere. L’Équipe skriver, at Greenwood og Fenerbahce skulle være nået til enighed om de personlige vilkår, men at der endnu ikke er opnået enighed mellem den tyrkiske klub og Marseille om en transfer. Også AS Roma er interesseret, og Greenwood skulle ifølge rapporterne være åben for et skifte til den italienske hovedstad. Heller ikke her er der dog forhandlet en aftale på plads mellem klubberne.



















