Det er den italienske transferjournalist Gianluca Di Marzio, der rapporterer, at West Ham har intensiveret jagten på Gogorza. Begge bud fra London-klubben er blevet afvist af FCM, men englænderne ventes at vende tilbage med endnu et forsøg på at hente det danske stortalent.
Mikel Gogorza har markeret sig som et af de mest lovende navne fra FC Midtjyllands akademi og fik allerede som 17-årig debut i Champions League-kvalifikationen mod Slovan Bratislava. Hans præstationer har vakt opsigt uden for Superligaen, og han er blevet fremhævet på en international liste over de mest imponerende unge kantspillere uden for Europas største ligaer.















