Tottenham har ifølge flere italienske medier afvist Inters seneste bud på 225 mio. kr. for højrebacken Djed Spence. Premier League-klubben kræver i stedet mindst 260 mio. kr. for at overveje et salg, og forhandlingerne mellem de to klubber fortsætter.
Spence er blevet udset som Inters foretrukne erstatning for Denzel Dumfries, der har forladt klubben. Ifølge Tuttomercatoweb, der henviser til Sky Sport, har Inter og Tottenham været i direkte kontakt om handlen, og personlige vilkår mellem Spence og Inter skulle allerede være på plads. Inter har dog endnu ikke imødekommet Tottenhams økonomiske krav, efter at klubben indledningsvis krævede op mod 335 mio. kr.
Inters sportslige ledelse med Giuseppe Marotta og Piero Ausilio arbejder på at skaffe de nødvendige midler gennem spillersalg. Især Luis Henrique, som Roma viser interesse for, og Davide Frattesi, der meldes tæt på et skifte til Lazio, nævnes som nøglespillere i forhold til at finansiere et eventuelt køb af Spence. Først når der falder større salg på plads, kan Inter forvente at nærme sig Tottenhams pris.

















