Borussia Dortmund har ifølge flere tyske medier fået afvist et bud på 1. FC Kölns 19-årige spiller Said El Mala. Kilderne Bild og Sky Germany rapporterer, at Dortmunds samlede tilbud lød på op til 330 millioner kroner, hvoraf cirka 255 millioner kroner var garanteret, mens resten var afhængig af bonusser.
Kölns ledelse er ifølge rapporterne stærkt utilfredse med både beløbets størrelse og især de vilkår, der var knyttet til bonusudbetalingerne. Flere af bonusserne var ifølge Sky Germany bundet op på meget svære mål, som at El Mala skulle blive kåret til Bundesligaens bedste spiller, ende som ligaens topscorer eller blive nomineret til Ballon d’Or. Disse krav beskrives som urealistiske, hvilket har bidraget til Kölns frustration over forløbet.
Köln har sat prisen på El Mala til omkring 375 millioner kroner og har efter det afviste bud ikke længere interesse i at forhandle med Dortmund. Klubben skulle ifølge rapporterne være utilfreds både med budets struktur og måden det blev præsenteret på.

















