Sport Bild rapporterer, at Leipzigs nye cheftræner Martin Demichelis planlægger at bruge to 8’ere på midtbanen, og her er Amiri blandt de navne, klubben overvejer. Behovet for forstærkning er blevet større, da Christoph Baumgartner forventes ude i flere måneder med en skade. Amiri ses dog ikke som en direkte erstatning, men snarere som en spiller, der kan bidrage med erfaring og bredde – og på sigt spille sammen med Baumgartner, når han vender tilbage.
Et eventuelt køb af Amiri afhænger dog af, om Leipzig får solgt spillere og dermed kan skabe økonomisk råderum. Ifølge rapporterne er større indkøb kun aktuelle, hvis klubben får frigivet midler gennem salg. Mainz er samtidig ikke presset til at sælge, da Amiri har kontrakt til 2028. Efter sæsonafslutningen har Amiri selv åbnet for muligheden for et klubskifte, men der er endnu ikke konkrete forhandlinger mellem parterne.
















